Trolle Advokatfirma, Advokatpartnerselskab (i det følgende Trolle Advokatfirma) forretningsbetingelser gælder for den juridiske bistand og de ydelser, som Trolle Advokatfirma leverer til klienten, medmindre andet er aftalt.
1. BISTANDEN TIL KLIENTEN
1.1. Trolle Advokatfirma vil i forbindelse med at vi påtager os en sag informere om de væsentligste elementer i vor bistand, hvis den ikke allerede fremgår af sammenhængen. Hvor det er relevant, vil vores aftale med klienten blive beskrevet i et aftalebrev. Opgavens omfang kan til enhver tid justeres efter behov.
1.2. Trolle Advokatfirma forpligter sig til over for klienten at yde kvalificeret juridisk bistand, der leveres til aftalt tid og i aftalt omfang.
1.3. Samtlige advokater i Trolle Advokatfirma er beskikket af Justitsministeriet og er medlemmer af Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K.
1.4. Alle opgaver udføres i overensstemmelse med Advokatrådets advokatetiske regler, Retsplejelovens regler om advokater samt anden relevant lovgivning, herunder Lov om hvidvask, hvilket blandt andet indebærer, at der skal indhentes og opbevares identitetsoplysninger på klienten.
1.5. Trolle Advokatfirma opbevarer alle sagsakter på arkiv i mindst fem år fra sagens afslutning. Originale dokumenter tilbageleveres senest ved sagens afslutning.
1.6. Klienten får de nødvendige rettigheder til at bruge det skriftlige materiale, som Trolle Advokatfirma leverer til klienten i forbindelse med sagen. Trolle Advokatfirma har og bibeholder alle ophavsrettigheder og andre immaterielle rettigheder til det leveret materiale.
2. HVIDVASK OG DATABESKYTTELSE
2.1. Trolle Advokatfirma er underlagt lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme og skal derfor indhente og opbevare identitetsoplysninger på klienten efter reglerne i denne lov.
2.2. Identitetsoplysninger indhentet efter hvidvaskloven behandles alene med henblik på forebyggelse af hvidvask eller finansiering af terrorisme. Identitetsoplysningerne bliver ikke brugt til kommercielle formål.
2.3. Hvis Trolle Advokatfirma skal foretage oprettelse af en klientkonto, er Trolle Advokatfirma forpligtet til at videregive identitetsoplysningerne til det pengeinstitut, hvori kontoen oprettes, til brug for dettes opfyldelse af pligter, der påhviler det efter hvidvaskloven.
2.4. Trolle Advokatfirma behandler i forbindelse med rådgivning og andre ydelser til klienter personoplysninger i en række tilfælde. Herom henvises til Trolle Advokatfirmas Privatlivspolitik, der kan findes på Trolle advokatfirmas hjemmeside.
3. HONORARFASTSÆTTELSE
3.1. Hvis Trolle Advokatfirma har en fast pris for den aftalte ydelse vil prisen blive oplyst inden arbejdet påbegyndes.
3.2. I andre tilfælde fastsætter Trolle Advokatfirma honoraret for den leverede ydelse med udgangspunkt i arbejdets omfang, herunder arbejde uden for normal arbejdstid, betydningen for klienten, værdien af den leverede ydelse og det dermed forbundne ansvar, sagens kompleksitet, gaden af specialistviden og det opnåede resultat.
3.3. I sager der afgøres ved administrative organer såsom voldgiftsretter eller domstolene udgør Trolle Advokatfirmas honorar mindst det beløb som tillægges klienten i sagsomkostninger.
3.4. Alle timesats-honorarer reguleres årligt. Omkostninger og udlæg, der har relation til opgaven herunder, gebyrer, rimelige rejse-og opholdsudgifter, forplejning, større kopierings- og forsendelsesudgifter, betales af klienten ud over honoraret.
3.5. Ved påbegyndelse af en opgave vil klienten efter anmodning blive oplyst om honorarets størrelse, hvis det er muligt i den konkrete situation. Kan honoraret ikke oplyses eksakt, vil den måde honoraret beregnes på – eksempelvis for medgået tid – blive oplyst.
3.6. I forbrugerforhold vil der blive givet oplysninger om honorarets størrelse eller beregningsmåde, inden sagsbehandlingen påbegyndes.
3.7. I større og længerevarende sager er firmaet berettiget til at fremsende løbende á conto notaer til klienten.
3.8. Betalingsbetingelserne er 14 dage fra fakturadato, og der tillægges moms i henhold til de gældende regler. Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser. Hvis der ikke sker betaling, kan Trolle Advokatfirma udtræde som juridisk rådgiver både i forhold til den relevante opgave og i forhold til andre sager, som Trolle Advokatfirma behandler for den pågældende klient.
4. KLIENTMIDLER
4.1. Alle klientmidler, der betros Trolle Advokatfirma, forvaltes efter Advokatsamfundets regler og bliver indsat på klientkonti i henhold til gældende regler. Advokatfirmaet har stillet garanti for klientmidler i Tryg Forsikring, Kokmose 12, 6000 Kolding under policenr. 674 20.263.Tilskrevne renter tilfalder klienten i overensstemmelse med Advokatsamfundets reg-ler. Klienten betaler renter, der debiteres en separat klientkonto som følge af, at denne for-rentes med en negativ rentesats, såvel som eventuelle gebyrer, som det kontoførende pen-geinstitut måtte debitere i forbindelse med oprettelse, vedligeholdelse eller nedlæggelse af en separat klientkonto.
4.2. Indeståender på klientbankkonti er alene dækket op til 100.000 €. (ca. DKK 750.000) for det tilfælde, at pengeinstituttet bliver nødlidende. Hvis klientbankkontoen er oprettet som separat konto i kundens navn og kunden selv benytter den samme bank er der totalt kun dækning for 100.000 €.
4.3. Trolle Advokatfirma påtager sig intet ansvar for en klients tab som følge af det kontoførende pengeinstitut konkurs.
5. FORTROLIGHED
5.1. Trolle Advokatfirma forpligter sig til at behandle alle oplysninger modtaget af klienten eller modtaget om klienten fortroligt. Alle medarbejdere i Trolle Advokatfirma har tavshedspligt.
6. ANSVAR – FORSIKRING
6.1. Trolle Advokatfirma er ansvarlig for den ydede bistand i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om erstatning.
6.2. Trolle Advokatfirma har tegnet ansvarsforsikring i Tryg Forsikring, Kokmose 12, 6000 Kolding under policenr. 674 20.263. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed uanset hvor advokatvirksomheden udøves.
6.3. Trolle Advokatfirma og dets partnere og medarbejdere er ikke ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, omdømme mv.
6.4. Trolle Advokatfirma og dets partnere og medarbejdere hæfter ikke for fejl begået af rådgivere, som Trolle Advokatfirma har henvist klienten til herunder også eventuelle fejl begået af eventuelle underleverandører, som Trolle Advokatfirma efter aftale med klienten har over-ladt dele af opgavens løsning til.
6.5. Trolle Advokatfirma og dets partnere og medarbejdere er ansvarsforsikret i et anerkendt forsikringsselskab.
7. MARKEDSFØRING
7.1. Trolle Advokatfirma forbeholder sig, og er berettiget til at bruge en bestemt sag som reference i markedsføringsmæssig sammenhæng, forudsat at sagen er offentligt kendt.
8. KLAGER
8.1. Trolle Advokatfirma er underlagt Advokatsamfundet regler om klager.
8.2. Klienter kan klage til Advokatnævnet:
Advokatnævnets sekretariat
Kronprinsessegade 28
1306 København K
E-mail: postkasse@advokatnaevnet.dk
Hjemmeside: www.advokatsamfundet.dk/Advokatnaevnet.aspx
8.3. En klage kan vedrøre en advokats adfærd eller honorar.
9. LOVVALG OG VÆRNETING
9.1. Eventuelle tvister om Trolle Advokatfirmas rådgivning og disse forretningsbetingelser er underlagt dansk ret.
9.2. Eventuelle tvister indbringes for Byretten i Kolding.
Gældende fra marts 2023