Enighed ved ægtefællebidrag & pension

Ægtefællebidrag / Pension

For at kunne blive skilt eller separeret, skal I være enige om, hvorvidt der skal betales ægtefællebidrag.

Hvis I er enige

Er I enige om, at der skal betales bidrag, kan I frit indgå en aftale om bidragets størrelse og bidrages varighed. Der er fuldstændig aftalefrihed.

Det anbefales dog altid, at du lader os udarbejde aftalen om bidrag, idet der er mange forhold, der skal reguleres for at sikre dig den bedste retsstilling. Både hvis du er den part, der skal betale bidraget, men også hvis du er den part, der skal have bidraget. Skal aftalen kunne ændres? Hvad sker der, hvis den bidragspligtige mister sin indkomst? Det er nogle af de spørgsmål, der skal reguleres i en bidragsaftale. Det er også muligt, at parterne aftaler, at ægtefællebidraget konverteres til et engangsbeløb.

Hvis i er uenige

Hvis I er uenige, vil I blive indkaldt til en vilkårsfohandling i Familieretshuset. Kan der ikke opnås enighed, vil Familieretshuset efter en høring af begge parter træffe en afgørelse. Familieretshusets afgørelse kan indbringes for Familieretten.

Vi deltager meget gerne i vilkårsforhandlingen sammen med dig, ligesom vi gerne er behjælpelige med at udarbejde høringssvar til Familieretshuset eller fører sagen i Familieretten for dig.

Pension

Det helt klare udgangspunkt er, at man ved separation eller skilsmisse ikke deler såkaldte rimelige pensionsopsparinger.

Ønsker du, at pensionerne skal deles ved skilsmisse, bør I oprette en ægtepagt om pensionsdeling.

Det er en konkret vurdering, hvornår en pensionsopsparing kan betegnes som ”rimelig”. Langt de fleste arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er ”rimelige”. Er der ikke tale om en arbejdsgiveradministreret pension, ser man på, om pensionen er ”rimelig” i forhold til en, der har en ligende uddannelse og arbejdsmæssige baggrund. Der kan til sammenligning indhentes statistikker fra fagforbund.

Er en pensionsordning ikke rimelig, vil den skulle indgå i ligedelingen.

Advokat (H) - Partner
Anne Vilslev Petersen
Advokat (H) - Partner
Jesper Gad
Advokat (L)
Krestina G. Hess
Advokat (L)
Lone Holt Rafn

Det koster ikke noget at spørge...

Herunder har du mulighed for at sende dit spørgsmål:
Klik her...

Menu

Info

  • Trolle Fredericia Vesterballevej 25 DK-7000 Fredericia
  • Trolle Vejle Damhaven 1 DK-7100 Vejle
  • Trolle Middelfart The Platform Jernbanegade 57 DK-5500 Middelfart
  • Trolle Odense Asylgade 9 DK-5000 Odense
  • Trolle Haderslev Ole Rømers Vej 30 DK-6100 Haderslev
  • Kontaktinformation
    +45 70 15 15 32info@trolle-law.dk
    Middelfart Sparekasse
    0755 7550009121
    CVR nr.: 34 89 04 04