Penge mellem venner, kærester eller familie

Rentefrit familielån, kaution for et familiemedlem, arveforskud

Penge mellem venner, kærester eller familie

Hvis du låner penge ud til venner, kæreste eller familie, så anbefaler vi, at I får skrevet ned, hvad I aftaler. Hvis der er tale om et større beløb, bør der laves et lånedokument eller et gældsbrev, hvilket Trolle har mange års erfaring med.

Venner og kærester

Det kan være svært at få sine penge igen, medmindre der er udarbejdet et lånedokument som bevis.

I visse tilfælde kan du med fordel overveje at få stillet noget som sikkerhed for, at pengene betales tilbage.

Hos Trolle hjælper vi gerne med udarbejdelse af lånedokumenter og kautionserklæringer/pantebreve.

Det er tilladt at låne rentefrit ud til et familiemedlem, men det skal gøres korrekt. Hos Trolle har vi specialiseret os i at hjælpe familier med dette.  

Når man yder et familielån, f.eks. som et anfordringslån er det vigtigt, at der laves en skriftlig låneaftale, hvori dette står.

Et rentefrit familielån kan benyttes over for alle, og ikke kun den nærmeste familie. Derfor kaldes et rentefrit familielån også for et anfordringslån. De fleste lån af denne type er dog lån fra et familiemedlem til et andet. Et familielån er et andet ord for et lån, der er rentefrit og uden afdrag.  

Selvom der er tale om et lån blandt familiemedlemmer, skal der udarbejdes et gældsbrev som dokumentation for, at det er et lån og ikke en afgiftspligtig gave mellem parterne.

Et gældsbrev behøver ikke være langt, men det er vigtigt, at det udformes korrekt med angivelse af rente –og afdragsvilkår, hvilket vi hos Trolle kan hjælpe med.

Som forælder kan man kautionere for sine børn, hvis de ikke kan låne penge i banken. Dermed stiller du som forælder garanti for, at barnet betaler sit lån tilbage.

Før man kautionerer for et lån, for eks. til sit barn, bør man få en advokat til at læse betingelserne igennem, så man som forældre ikke løber en større risiko, end man er klar til at løbe. Kaution er nemlig en form for sikkerhedsstillelse, hvor du kommer til at hæfte personligt og med hele din formue, for en anden persons gæld.

Ved simpel kaution kræves der først betaling fra dig, hvis den person du kautionerer for erklæres insolvent. Men ved selvskyldnerkation kan långiver kræve kaution for hele kautionsbeløbet, hvis skyldner misligholder sin aftale en enkelt gang.

For at sikre dig selv bedst, er det derfor vigtigt at du kender reglerne på området og er indforstået med dem.

Et arveforskud kan gives som en afgiftsfri gave til både børn og svigerbørn, men i modsætning til en almindelig pengegave så skal et arveforskud trækkes fra i en senere arv.

Hvis du vil give et arveforskud, der er større end det, som man afgiftsfrit kan give, så vil det bedre kunne betale sig at lave et rentefrit familielån.

I familier med flere børn, hvor det ikke er alle børn, der skal have et arveforskud, vil være en god idé at lade en advokat udarbejde papirerne, så det ikke skaber split, når arven engang skal gøres op.


Advokat (L)
LONE HOLT RAFN
Advokat (H) - Partner
ANNE VILSLEV PETERSEN

Det koster ikke noget at spørge...

Herunder har du mulighed for at sende dit spørgsmål:

Klik her...
Filen er for stor
Tak for din henvendelse. Vi vender tilbage hurtigst muligt.