Bor du med en ”nedgravet” bombe i din have/indkørsel?

06. feb 2023 | Tilbage til nyhedsoversigten

Bor du med en ”nedgravet” bombe i din have eller indkørsel?

Vidste du, at du som køber af en ejendom med en nedgravet olietank, kan ende i en situation, hvor du bliver stavnsbundet til din ejendom og med meget omfattende konsekvenser for din privatøkonomi?

Viser der sig senere en olieforurening, risikerer du nemlig dels:
at realkreditlån og banklån bliver opsagt til indfrielse
at du bliver pålagt at sørge for (og betale) oprensning af olieforeningen og
at der bliver registeret forurening på din ejendom, så den bliver så godt som usælgelig.

Det er derfor vigtigt, at du er klædt korrekt på til køb af en sådan ejendom og får den korrekte rådgivning, inden det er for sent.

Lovgrundlaget for olietanke:

Hvilke regler gælder for ejere af ejendomme med olietanke?

Som ejer af en ejendom med en olietank, skal du til stadighed kunne fremvise informationer om både olietankens type, hvornår den er fabrikeret og hvornår den senest skal sløjfes. Er tanken ikke længere i brug, kan du være ”heldig”, at tidligere ejer har afgivet disse oplysninger videre til det offentlige. I så fald kan du få dem udleveret ved at henvende dig til Kommunen. Er der det mindste tvivl, bør du ikke støtte ret på disse oplysninger, men sørge for at lade forholdet undersøge nær-mere, da du risikerer at komme til at hænge på oprensningen, hvis det senere viser sig, at tanken ikke er korrekt sløjfet.

Køber du en ejendom uden en tankattest og en autoriseret sløjfningsattest, risikerer du at overtage en forurenet ejendom.

Du bør derfor betinge dit køb af, at olietanken beviseligt er forskriftsmæssigt afblændet.

Som ejer af en ejendom med en olietank er du nemlig forpligtet til at anmelde etablering og sløjfning af tanken til kommunen. Er disse oplysninger oplyst af tidligere ejere, vil du kunne finde dem i kommunens weblager. Findes disse oplysninger ikke, ejer du en ulovlig olietank.

Forsikring og korrekt sløjfning?
Du skal som ejer af en olietank ifølge jordforureningslovens § 49 tegne en obligatorisk forsikring, som dækker udgifterne til en forureningsundersøgelse og oprensning. Forsikringen dækker ikke, hvis du ikke har fået leveret olie fra autoriserede leverandører i Danmark eller reglerne om sløjfning ikke er overholdt.

Sløjfningsterminerne fremgår af Olietanksbekendtgørelsen for alle typer af olietanke. Efter udløb af sløjfningsterminen kan tanken ikke længere bruges lovligt. Reglerne om sløjfning afhænger af, om din olietank er overjordisk eller nedgravet. Det har også betydning, hvilket materiale olietanken er lavet af. Reglerne fremgår af bekendtgørelsens §§ 45-49. Sløjfningsterminen er fastsat for ikke at øge risikoen for utæthed i tanken og dermed olieforurening af jorden omkring tanken.

 

Hvorfor er olieforureningen mit ansvar?
Ansvaret for oprensning af olieforurening påhviler ifølge jordforureningslovens § 48 den til enhver tid værende ejer (dig). Det betyder, at du kan blive pålagt pligten til at oprense olieforurening, der er trængt ned i jorden, selv om du ikke var ejer af ejendommen, mens olietanken var i brug. Du er nemlig som ejer ansvarlig for, at olietanken er forskriftsmæssigt afblændet, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 21a. Køber du en ejendom med en gammel olietank, bør du derfor sikre dig, at der ikke ligger gamle tanke i jorden, som ikke både er bundsuget, afmonteret udluftningsrør og har fået fjernet påfyldningsstudsen, så der ikke kan ske påfyldning.


Boligrådgivning hos Trolle Advokatfirma indebærer ALTID en screening af din risiko for fremtidigt erstatningsansvar – både i forhold til nedgravede tanke, servitutter med begrænsning, forhold omkring vandforsyning, kloakering mm.

Du fravælg risikoen for store økonomiske konsekvenser i fremtiden for dig og dine kære, ved at tilvælge korrekt rådgivning på højt fagligt niveau ved vores specialister i boligrådgivning. Så er du sikret for fremtiden.

Trolle Advokatfirma
Tlf. 70151532
Mail: info@trolle-law.dk


Advokat (H) - Adm. partner
STEEN JØRGENSEN
Advokat
CHRISTIAN JUUL BELLING
Advokat (H)
ERIK HEILESEN
Advokat (L)
LONE HOLT RAFN
Ejendomsmægler
HANNE RIEKS SCHMIDT
Advokat (L)
KRESTINA G. HESS