Et dødsfald skal anmeldes til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Det skal ske senest 2 dage efter dødsfaldet.

Anmeldelsen sker via borger.dk eller via bedemanden.

Af dødsanmeldelsen skal fremgå, hvem der er skifterettens kontaktperson. Skifteretten vil herefter kontakte den person. Det sker via et brev i e-Boks, hvor skifteretten indkalder til et telefonisk møde. Læs mere om mødet i skifteretten her.

Bedemanden sørger for at afdøde bliver bisat eller begravet. Det kan være med eller uden en ceremoni. Der vil altid være udgifter til kiste, kapel, kørsel, evt. kremering og graver.

Bedemanden vil enten blive bestilt af en pårørende eller kommunen.

Den, der skriver under hos bedemanden, hæfter også direkte overfor bedemanden.

Udlægget kan tilbagebetales fra dødsboet, hvis der er midler til det. Skal du senere have pengene retur fra dødsboet, skal du kunne dokumentere dit udlæg ved faktura + kvittering for betaling.

Viser det sig, at der slet ingen penge er i boet, vil du selv skulle dække udgiften til bedemanden.

Er du det mindste i tvivl, om der i sidste ende er penge til betaling af bedemandens regning, og vil du ikke risikere selv at hæfte, anbefaler vi, at du så tidligt som muligt i forløbet kontakter en af vores specialiserede dødsboadvokater for en indledende uforpligtende samtale.

Hvis afdøde ikke har nogle nære pårørende eller der ikke er nogen pårørende, der vil påtage sig ansvaret og bestille en bedemand, så er det kommunens ansvar at sørge for at afdøde bliver begravet eller kremeret på en værdig måde. Det er således kommunen, der bestiller en bedemand.

Udgifterne til bedemanden dækkes i første omgang af kommunen. Hvis afdøde havde værdier i boet (penge på kontoen, ejendele mv.) forsøger kommunen at få dækket udgifterne derfra.

Når en person dør, skal dødsboet behandles i skifteretten. Skifteretten er en særlig afdeling i byretten.

Det er altid byretten (skifteretten) på det sted, hvor afdøde boede, da vedkommende afgik ved døden, der behandler dødsboet. Det er skifteretten, der skal sørge for at afdødes værdier og gæld bliver håndteret korrekt og arven fordeles efter loven eller et evt. testamente. Det er skifteretten, der sammen med de efterladte beslutter, hvorledes et dødsbo skal behandles. Du kan læse mere om de forskellige måder at behandle et dødsbo på her.

Skifteretten indkalder boets kontaktperson til et indledende telefonisk møde. Boets kontaktperson er den person, der har anmeldt dødsfaldet.

Boets kontaktperson får en indkaldelse til mødet i e-Boks. Mødet med skifteretten er telefonisk. Af indkaldelsen til skifteretten vil der stå, hvilke oplysninger skifteretten har brug for. På mødet med skifteretten besluttes det, hvordan dødsboet skal behandles. Du kan læse mere om de forskellige skifteformer her.

Hos Trolle Advokatfirma kan vi allerede inden mødet kontakte skifteretten og meddele, at boet behandles af os. Sker det, aflyses mødet hos skifteretten og vi overtager boets behandling.

Det er skifteretten, der udleverer dødsboet. Det sker ved at skifteretten udsteder en såkaldt skifteretsattest, hvoraf fremgår, hvem der er legitimeret til at råde i boet. Det er først, når et bo er udleveret fra skifteretten, at der må rådes over boet. Samtidig følger der også en del forpligtelser med, til den eller de, som dødsboet udleveres til.

Behandles boet som et bobestyrerbo vil det være bobestyreren / advokatens navn, der fremgår af skifteretsattesten. Det er herefter bobestyreren, som har det juridiske ansvar i dødsboet.

En skiftefuldmagt er en fuldmagt, som en arving giver til en anden person i forbindelse med behandlingen af et dødsbo. Det kan være til en advokat. Har man ikke en advokat til at hjælpe sig, kan skiftefuldmagten også gives til en anden arving eller en helt tredje person.

Forinden du giver fuldmagt til en anden i et dødsbo, skal du nøje overveje, om fuldmagten skal begrænses til kun at vedrøre nogle punkter. Vi oplever desværre ofte at blive kontaktet af arvinger, der har givet en vidtgående fuldmagt og nu ikke længere har kontrol over dødsboet. Hvis du vil undgå en sådan situation, er det vigtigt at søge vores rådgivning inden du giver skiftefuldmagt.

En skifteretsattest er et officielt dokument, som skifteretten udsteder til den eller de personer, der har ret til at råde over afdødes værdier. Den kan udstedes til en bobestyrer (advokat), arvinger eller en pårørende.

Det er den eller de personer, der fremgår af skifteretsattesten, der har det juridiske ansvar for dødsboet.

Når boet er udleveret, skal der ske sikring af boets aktiver. Det kan være, at afdøde havde en landbrugsejendom, hvor der er en stor besætning af køer, der skal have mad eller afdøde har andre ting af værdi, der kræver opmærksomhed her og nu.

Forsikringer (hus, bil, indbo) skal fortsat betales, ellers kan værdier gå tabt inden dødsboet kan afsluttes.

Afdødes indbo skal besigtiges, og det bør sikres, at smykker, kontanter og større samlinger opbevares sikkert.

Er der mange, der har en nøgle til afdødes bolig og befinder der sig store værdier i boligen, kan det være nødvendigt hurtigt at få skiftet nøglecylinder.

Et proklama er en officiel bekendtgørelse, som skal indrykkes i Statstidende i alle dødsboer. Formålet med proklamaet er at opfordre afdødes kreditorer (virksomhed eller person som afdøde skyldte penge) til at anmelde deres krav.

Kreditorerne får en frist på 8 uger til at anmelde deres krav. Hvis en kreditor ikke anmelder sit krav inden for denne frist, mister kreditoren som udgangspunkt sin ret til at gøre kravet gældende. Det hedder at kravet ”prækluderes”.

Et proklama giver altså et overblik over boets gæld og sikrer samtidig, at du ikke senere overraskes af uventede krav.

Skifteportalen er en digital selvbetjeningsløsning, som bruges til at anmelde og behandle dødsboer. Portalen samler oplysninger om den afdøde på ét sted, så arvinger, skifteretten, SKAT og bobestyrer kan samarbejde digitalt.

Et pengekrav i et dødsbo skal anmeldes via skifteportalen. Hvis afdøde har penge til gode, vil det også blive anmeldt via skifteportalen.

Hos Trolle Advokatfirma har vi indgående erfaring med at administrere dødsboer via skifteportalen og sørger således for at alle anmeldte krav i dødsboet via skifteportalen bliver behandlet.

Når proklamafristen er udløbet, skal der tages stilling til om de anmeldte fordringer i boet kan godkendes – det kaldes ”fordringsprøvelse”.

Vi oplever ofte at fordringer ikke er anmeldt korrekt og derfor kan prækluderes. Det betyder, at kreditor ikke har krav på at få pengene fra dødsboet. Læs mere under præklusion her.

Præklusion er et juridisk begreb, der betyder, at en part mister sin ret til at fremsætte krav, fordi fristen for at gøre kravet gældende er overskredet. Hvis en kreditor i et dødsbo ikke anmelder sit krav korrekt eller ikke anmelder inden for proklamafristen, så mister kreditoren retten til at gøre kravet gældende.

Et bomøde er et møde der afholdes hos advokaten i forbindelse med behandling af dødsboet. På mødet drøftes boets håndtering og der træffes beslutning om forskellige spørgsmål.

I alle bobestyrerboer indkaldes der som regel til et indledende bomøde, hvor bobestyreren vejleder arvingerne om, hvad der skal ske.

Hos Trolle Advokatfirma tilbyder vi afholdelse af bomøde på vores kontorer i Snoghøj (Fredericia), Odense, Middelfart og Vejle, ligesom vi også tilbyder, at arvingerne kan deltage online.

En stor del af boets behandling er, at der skal ske afvikling af afdødes aktiver. Det kan være:

• Salg af bolig
• Opsigelse og aflevering af lejemål
• Opsigelse af forsikringer, abonnementer m.v.
• Rydning af bolig
• Salg af køretøjer
• Vurdering og fordeling af indbo
• Afvikling af virksomhed

At skulle tage sig af mange praktiske gøremål, kan være et stort og uoverskueligt arbejde. Behandler vi dødsboet, bestemmer arvingerne, om vi skal hjælpe med det hele eller blot noget af arbejdet.

En åbningsstatus er en opgørelse, der viser, hvilke aktiver og passiver afdøde havde pr. dødsdagen.

Formålet med åbningsstatus er at give skifteretten og skattestyrelsen et klart billede af boets økonomi ved starten af bobehandlingen. Den er med til at afgøre om boet er insolvent (gælden er større end aktiverne) eller solvent.

Åbningsstatus skal indsendes til skifteretten senest 6 måneder efter dødsfaldet.

En arvingsundersøgelse er en undersøgelse, der skal klarlægge, hvem der har ret til arv efter afdøde. Undersøgelsen er altså en central del af et dødsboskifte.

Skifteretten udleverer en personattest på afdøde. Heraf fremgår:

• Civil stand: Gift, separeret, fraskilt eller ugift.
• Oplysninger om forældre.
• Oplysninger om eventuelle børn.

Personattester er ofte ikke fyldestgørende og det er derfor nødvendigt at få lavet en egentlig arvingsundersøgelse. Det sker bl.a. via henvendelse til Rigsarkivet.

Når arvingsundersøgelsen foreligger, kræver det indgående kendskab til arveloven, for at kunne bestemme, hvem der er arvinger i dødsboet.

Havde afdøde oprettet et testamente, er udgangspunktet at arven fordeles via testamentet. Tvangsarv til ægtefælle og børn kan dog ikke fratages ved testamente. Læs mere om tvangsarv her.

Havde afdøde ikke oprettet et testamente og efterlader afdøde sig hverken ægtefælle eller børn, følger det af arveloven, at arven skal fordeles via forskellige arveklasser. Efterlader afdøde sig ikke ægtefælle eller børn, skal arven fordeles i 2. arveklasse, der består af forældre, ellers søskende og derefter niecer/nevøer.

Hvis der ikke er arvinger i 2. arveklasse, går man videre til 3. arveklasse, der består af bedsteforældre, og ellers mostre, fastre og far- og morbrødre. 3. arveklasse går ikke længere ud, og fætre eller kusiner arver ikke efter loven.

Læs mere om hvem der arver her.

Et testamente er et juridisk dokument, hvor en person (arvelader) bestemmer, hvordan vedkommendes formue og ejendele skal fordeles, når vedkommende dør.

Der findes generelt to slags testamenter: Et notartestamente og et vidnetestamente. Et notartestamente underskrives for en notar i retten. Et vidnetestamente underskrives i overværelse af to vidner.

Det er vigtigt, at et testamente er formuleret korrekt, og det ikke efterlader nogen som helst tvivl om, hvad der har været arveladers vilje.

Tvangsarv er den del af arven, som ægtefæller og børn (livsarvinger) altid har krav på, uanset om afdøde har oprettet et testamente. Det betyder også, at man ikke kan gøre ægtefælle og børn arveløse.

Tvangsarven udgør 25 % af den legale arv. De resterende 75 % kan man frit bestemme over i et testamente (såkaldt friarv)

Det er muligt at bestemme, at tvangsarven til børnene skal beløbsgrænses. I 2025 er den mulige beløbsgrænse 1.540.000,00 kr. pr. barn. Har boet en stor formue, kan man derfor begrænse et barns arv til dette beløb, selvom 25 %-reglen egentlig ville give mere.

Et arveforskud betyder, at en arving får udbetalt eller overdraget noget af sin arv, mens arveladeren stadig er i live. Når arvelader senere dør, bliver arveforskuddet trukket fra den arv, den pågældende ellers ville have fået.

En legatar er en person, der ifølge testamentet har ret til en bestemt genstand eller et bestemt beløb.

Det kan være at afdøde i sit testamente har bestemt:

”At min niece skal arve kr. 100.000,00” eller
”At min nabo skal arve mit armbåndsur af mrk. Rolex”.

Forskellen på en legatar og en arving er, at legataren ikke deltager i selve bobehandlingen og ikke har noget at skulle have sagt.

Det er ikke ualmindeligt at forældre hjælper deres børn ved at låne dem et større beløb fx til udbetaling på en ejendom. I den forbindelse oprettes der et gældsbrev. Det gældsbrev kan være med afdrag, men det kan også være at gældsbrevet årligt nedskrives med et afgiftsfrit beløb, som forældrene må give uden det får afgiftsmæssige konsekvenser.

Ved dødsfald skal der tages højde for gældsbreve, idet de penge, som afdøde har til gode, skal betales tilbage til dødsboet.

En a conto arv er en forudbetaling af arv til en arving, inden boopgørelsen er færdig.

Det betyder altså at en arving får udbetalt arv inden boopgørelsen er færdig. Behandles boet som et bobestyrerbo, vil bobestyreren sørge for, at der er midler tilbage til at kunne betale boafgiften.

Behandler du selv dødsboet som et privat skifte, skal du være varsom med at bruge af boets midler, da du hæfter for boafgiften i boet.

Er der en af arvingerne, der som en del af deres arv f.eks. ønsker at overtage afdødes bil, kaldes det for et a conto udlæg af et aktiv i dødsboet. Det er vigtigt, at bilen er vurderet inden den a conto udlægges, da værdien skal indgå i boopgørelsen. Bilens værdi bliver modregnet i arvingens andel af boet, når boopgørelsen laves.

Det er vigtigt, at SKAT får besked senest 4 uger efter, at et aktiv er blevet a conto udlagt i et dødsbo. Behandler vi dødsboet, giver vi automatisk besked til SKAT.

Et insolvent dødsbo er et dødsbo, hvor der ikke er nok penge og værdier til at betale afdødes gæld. Med andre ord: Gælden er større end værdierne i boet.

Hvis et dødsbo behandles som et insolvent dødsbo betyder det:

• Arvingerne arver ikke noget – hverken gæld eller værdier.
• Kreditorerne (dem afdøde skylder penge) får hvad de kan, men måske ikke det fulde beløb.

Hvad betyder det for arvingerne?

• Arvingerne hæfter ikke personligt for gælden, hvis de ikke har blandet sig i boet.
• De skal typisk ikke tage stilling til noget – bobestyreren og skifteretten klarer det.

Det er bestemt ved lov, at alle insolvente dødsboer skal behandles ved en autoriseret bobestyrer. En autoriseret bobestyrer er særligt udpeget af skifteretten til at måtte behandle dødsboer.

Hos Trolle Advokatfirma har vi hele tre autoriserede bobestyrere og vil derfor kunne hjælpe dig. Er du det mindste i tvivl, om dødsboet er insolvent, er det en god idé så tidligt som muligt at ringe og få en gratis og uforpligtende snak med en af vores dødsboadvokater.

Et dødsfald bringer mange følelser i spil og det kan være svært at samarbejde om afvikling af et dødsbo, hvis der er uenighed mellem arvingerne. Har arvingerne valgt et privat skifte, skal de være enige om alt. Behandles boet som et bobestyrerbo, vil bobestyreren efter nogle nærmere regler i dødsboskifteloven kunne træffe beslutninger.

Du kan læse mere om de forskellige skifteformer her.

Hos Trolle Advokatfirma er vores specialister i dødsboafdelingen uddannet til at håndtere mennesker i krise og konflikt. Det hjælper som oftest til at processen går mere gnidningsfrit.

Skattemyndighederne spiller en væsentlig rolle i alle dødsboer.

For det første skal der betales boafgift (arveafgift). Du kan læse mere om det emne her.

Er boet skattepligtigt, skal der betales boskat i boet.

Et dødsbo kan være skattepligtigt, hvis boets aktiver eller nettoformue er over en vis grænse. I 2025 udgør grænsen 3.399.600 kr.

Hvis afdøde sad i uskiftet bo, bliver beløbsgrænsen fordoblet, dvs. 6.799.200 kr., forudsat der var delingsformue mellem ægtefællerne.

Er et dødsbo skattepligtigt betyder det, at skattestyrelsen betragter boet som et selvstændigt skattesubjekt. Det betyder:

• Boet skal indsende en boopgørelse og en selvangivelse til skattestyrelsen.
• Boet betaler boskat af indtægter i boperioden (renter, aktieudbytte, lejeindtægter m.m.)
• Sælger boet aktiver (ejendom eller aktier), kan der også opstå avancebeskatning.

Reglerne om dødsboskat er meget avancerede og kan desværre resultere i, at man som arving kan ende i en situation, hvor det bliver rigtig dyrt at arve. Derfor anbefales det altid at få rådgivning af en specialiseret dødsboadvokat.

En boopgørelse er det endelige regnskab i et dødsbo. En boopgørelse skal som udgangspunkt indsendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Boopgørelsen skal indeholde:

• Hvad afdøde ejede (aktiver, fx opsparing, bil, bolig, værdipapirer)
• Hvilken gæld afdøde havde (lån, skat, regninger)
• Hvordan værdierne og udgifterne er gjort op
• Hvad der er tilbage til fordeling mellem arvingerne (nettoarven)
• Hvor meget boafgift, der skal betales til staten

Hvis vi behandler dødsboet, laver vi boopgørelsen og sender den til skifteretten. Du får en boopgørelse, hvor du nemt og overskueligt kan se, hvad der er af aktiver og passiver, og hvordan fordelingen mellem arvingerne skal være.

Boafgift (tidligere kaldet arveafgift) er en afgift, der skal betales til staten, når man arver efter en afdød.

Satserne for boafgift er forskellige alt efter, hvem der arver.

Skiftes et dødsbo privat og har du rådighed over boets midler, hæfter du personligt for boafgiften.

Behandler vi et dødsbo som et bobestyrerbo, er det bobestyrerens ansvar at boafgiften bliver betalt til staten. Vi sørger således for at boafgiften bliver betalt, inden du får udbetalt din arv.

Du kan læse mere om emnet boafgift her.

Når SKAT og skifteretten har godkendt værdiansættelserne og afgiftsberegningen, kan arven udbetales til arvingerne. Udbetaling af arv kaldes også ”udlodning”.

Hvis Trolle Advokatfirma behandler dødsboet som et bobestyrerbo, sørger vi for, at arven bliver overført til hver enkelt arving.