I fire nye sager, senest dom afsagt af Vestre Landsret den 15. april 2021, sag BS-8651/2020-VLR (5. afdeling), blev arbejdsgiverne i alle tilfælde frifundet for overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelse af fleksjobansatte.
Den danske fleksjobordning, også efter de seneste ændringer, er en kæmpe succes.
Der er nu mere end 70.000 personer i fleksjob.
Fleksjob er møntet på medarbejdere med en varigt nedsat arbejdsevne med behov for fysiske og/eller psykiske skånehensyn.
Dette fordi de ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Regler findes i §§ 116 – 118 i beskæftigelsesindsatsloven.
I situationer, hvor fleksjobansatte afskediges, er det efterhånden mere reglen end undtagelsen, at arbejdstageren og den pågældendes organisation påberåber sig lov om forbud mod forskelsbehandling.
I mange tilfælde er det et eksempel på forsøg på individuel brug af den beskyttelse, der er indeholdt i lov om forbud mod forskelsbehandling.
Det er dog ikke således, at blot fordi man er fleksjobansat, er man samtidig at betragte som handicappet i henhold til lov om forbud mod forskelsbehandling.
Den fleksjobansatte nyder ingen særlig beskyttelse.
Fleksjobordningen og lov om forbud mod forskelsbehandling må forstås i respekt af den danske model.
Dette indebærer, at ledelsesretten er uantastet.
Når en personalereduktion er relevant, er det arbejdsgiverens suveræne skøn, hvem der skal afskediges, når blot ikke usaglige hensyn inddrages.
I fire nye sager har Trolle Advokatfirma bistået fire forskellige arbejdsgivere i tvister relateret til afskedigelse af fleksjobansatte.
I alle fire sager blev det gjort gældende fra arbejdstagerens side, at lov om forbud mod forskelsbehandling var overtrådt.
I de to af sagerne nåede Ligebehandlingsnævnet frem til, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der indikerede at der var udøvet forskelsbehandling.
Ligebehandlingsnævnet fandt samtidig at de kriterier, arbejdsgiveren havde lagt til grund i forbindelse med udvælgelsen af den/de, der skulle afskediges, var sagligt begrundet.
Denne tilbageholdenhed i forhold til udvalgte kriterier, ligger fint i tråd med afgørelsen U.2016.2463.H (Ikast-Brande Kommune).
I den seneste afgørelse fra Vestre Landsret blev stadfæstet, at den fleksjobansatte ikke havde et handicap omfattet af § 1 i lov om forbud mod forskelsbehandling.
Dette således som handicapbegrebet skal forstås i henhold til loven, i henhold til EU-lovgivning samt i henhold til teori og retspraksis vedrørende samme.
Det statuerer således ikke et handicap, at man oprindelig er visiteret til et fleksjob og ansat på fleksjobvilkår.
Når arbejdstageren med de forudsatte skånebehov har arbejdet fuldt og effektivt og deltaget i arbejdslivet på lige fod med de andre arbejdstagere, er der ikke tale om et handicap i lovens forstand, fordi der allerede er taget højde for funktionsnedsættelsen ved ansættelsen.
Denne forståelse af handicapbegrebet i forhold til fleksjobansatte er tidligere stadfæstet af Højesteret i U.2015.3301.H.
Der kan endvidere henvises til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 16. september 2015, j.nr. 2014-6810-42328, samt Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af 19. november 2019 i sag 2019-0224.
Det kan konstateres, at problemstillingen fortsat giver anledning til ganske mange tvister, hvorfor det er overraskende at kun ca. 45 sager om året ved Ligebehandlingsnævnet omfatter problematikken.
Konklusion:
En fleksjobansat, uanset denne måtte have en varig funktionsnedsættelse, er ikke pr. definition handicappet efter lov om forbud mod forskelsbehandling, når de etablerede skånehensyn kompenserer for funktionsnedsættelsen.
Kontakt advokat Dorte Geest Aagaard eller advokat Jens Brusgaard for en uforpligtende drøftelse af jeres muligheder og udfordringer.
Læs mere her