Trolle

Med hovedkontor i Fredericia samt kontorer i Vejle, Middelfart og Kolding er Trolle en af Region Syddanmarks største advokatvirksomheder. Vores unikke teamsamarbejde og høje faglighed gør os samtidig til en af regionens mest moderne og kompetente. 

 

Hos Trolle har vi fra starten arbejdet med fire principper: faglighed, tilgængelighed, troværdighed og menneskelighed. Det gør vi stadig.

 

Et højt fagligt niveau er naturligvis vigtigt. Det står ikke til diskussion og er en forudsætning for, hvordan vi griber alting an. Det er den, der gør, at vi kan yde ikke bare kompetent juridisk rådgivning, men også sikre mærkbare resultater og succesfulde løsninger for dig som klient.

 

Fagligheden er din garanti for en stræben efter at gøre vores  yderste  – som advokat og samlet som virksomhed.

 

Vores andet princip er tilgængelighed. Juridiske spørgsmål kræver ofte hurtig omstilling og hurtig handling kombineret med tæt kontakt til de mennesker, som problemstillingerne vedrører. Vi sikrer, at du som klient får direkte adgang til rådgivning på højeste niveau – og vi gør det altid på en måde, som passer til dine behov og ønsker.

 

Det tredje princip er troværdighed. Rådgivning tilfører ingen reel værdi uden den. Så simpelt er det.

 

Det fjerde princip er menneskelighed. Vi kan være nok så fagligt dygtige, men uden stærke menneskelige egenskaber, kommer juraen altid til kort. Menneskelighed er det, som sikrer, at vi kan sætte os ind i dine behov og samtidig tænke nyt og kreativt for dig.

 

Samlet set er det disse principper, som bliver ved med at gøre Trolle til en af regionens mest moderne og kompetente advokatvirksomheder til erhvervslivet, privatpersoner, offentlige myndigheder og organisationer.